Aktuelt er der ingen trend, ingen fælles visioner, hverken i traditionel billedkunst eller i konceptkunsten. Der er ikke svar på spørgsmål om vejen at gå.
Aktuelt er der ingen trend, ingen fælles visioner, hverken i traditionel billedkunst eller i konceptkunsten. Der er ikke svar på spørgsmål om vejen at gå.
Det emotionelle sprog i kunsten er et stærkt sprog. Når det forstås eller mærkes, får det interesserede menneske en kunstnerisk oplevelse.
Der er tvivl om vejen at gå, og om det hidtil gjorte indfrier den oprindelige ambition. Men tvivlen er samtidig brændstof til det fortsatte billedarbejde.
Når mennesker har travlt, bliver interessen for omverdenen mindre. Dennes kompleksitet er i forvejen vanskelig at overskue, men nu går det stærkt, så der er slet ikke tid til at stoppe op og fordybe sig. Jo mere travl, desto mindre ser man. Og det vi ikke ser, har som regel ikke vores interesse.....
Snart er vi ved vendepunktet, kære, og Jorden fortsætter ufortrødent sin rejse, hvorunder den lige så stille vipper til den anden side.
Naturen var og er forbillede i menneskets tankegang, som dog mere og mere drejer mod den overbevisning, at mennesket kommer længere ved at kopiere mikroskopiske delaspekter af naturens komplekse samspil.
Jeg hørte en fortolkning af Medusa-maleriet: »Et billede på menneskeheden, hvor indvendige og udvendige dæmoner kæmper mod dæmoner«. Det er en tankevækkende udlægning, som fører mod den filosofiske opfattelse, at maleren er sit værk.
Kunstens billeder bliver til postkortmotiver. Men det modsatte er også gældende, nemlig at postkort kan give inspiration til kunstens billeder.
Villaen var kæmpe stor, syntes jeg, og den var ikke kun spændende, fordi skorstenen blæste ned hver vinter. Tantes hus var så anderledes, at mit drengesind blev højstemt, når jeg kom på besøg. Tingene lå, hvor de tilfældigvis var lagt, og på den måde fik de særligt liv. De strålede, fordi de tydeligvis ikke hørte […]