Peters Portal

INDLÆG

KUNSTEN

Skrevet af Peter Amhild den 22-08-2023
Det computergrafiske billede forestiller en mand som i tanker støtter hovedet til hånden idet han ser ud af et vindue. I højre billedhalvdel ses en ramme men ikke med sprosser som i vinduet. Mandens venstre skulder ses her og til højre for og bag denne ses farveklatter som mht. motiv kan fortolkes frit.

Min forestilling om kunsten og kunstnere har længe handlet om, at nogle mennesker har en større trang til udtrykke sig kunstnerisk end andre. Trangen bliver let en besættelse, som skubber andre af livets muligheder til side for at give plads til det kunstneriske arbejde. Der er ikke noget religiøst i at ville kunsten, men at arbejde med kunst kan undertiden give en religiøs følelse. Et eksempel er komponisten Carl Nielsens ord om, at han følte sine hænder på klaveret ført af en anden, når han komponerede.


Forfatteren Jonathan Safran Foer har tilsyneladende en anden opfattelse:
"Kunst er noget, der ikke har noget at gøre med andet end sig selv - produktet af et succesrigt forsøg på at skabe et kunstværk. Desværre findes der ikke nogen kendte eksempler på kunst, ligesom der ikke er belæg for at mene, at den nogensinde vil komme til at opstå. (Alt det, der er blevet skabt hidtil, er opstået med et formål og altid med et formål, der eksisterer uden for tingen, f. eks. Jeg kunne godt tænke mig at sælge det her eller Jeg er sikker på, at det her vil gøre mig berømt og populær eller Jeg skriver det her, så jeg kan føle mig hel eller, endnu værre, Jeg skriver det her for at helbrede andre). Og alligevel bliver vi ved med at skrive, male, lave skulpturer og komponere. Hvor dum kan man være!".    Fra  Jonathan Safran Foer: Alt bliver oplyst.  2002

Citatet er fra ”en bog i bogen” hvilket giver en distance, som holder både forfatter og bogens fortæller fri. Læseren lades i tvivl om, hvem der mener hvad. Men citatet er dog et tankevækkende udsagn.

Jeg er enig i, at kunsten kun er sand i sig selv. Den undersøger ikke (selv om sprogbrugen anvendes i konceptkunsten), kunstneren er ikke undersøger som vil udhente oplysninger om nogen eller noget. Værket er ikke sandheden om det, der er uden for.

Men kunsten er alligevel kommunikation og i samspil med det samfund, den skabes i. De mekanismer som driver samfundet i en bestemt retning, er subtil kommunikation til samfundets borgere, således også til kunstneren, som reagerer og svarer. Alene kan kunsten ikke ret meget.

De sprog, som anvendes i kunsten, har mange facetter, men det fælles sprog er emotionelt. Hvis vi vender os mod billedkunsten og dens historie, ser vi en udvikling i motiver og teknikker. Det er et helt kunsthistoriestudie værd at beskæftige sig med en sådan udvikling, at relatere motiv og teknik til en given tid med dens karakteristika af politiske, filosofiske og eksistentielle vilkår. Man kan sige, at det verbale sprog er højst anvendeligt i den kunsthistoriske sammenhæng. Det er jo også det videnskabelige undersøgende sprog.

Men det emotionelle sprog er langt vanskeligere at medinddrage i en humanistisk videnskabelig disciplin. Det er jo også langt mere personligt i betydningen engagerende det enkelte menneske, som har roen og tiden til fordybelse.

Det er et stærkt sprog, som når det forstås eller mærkes, giver det største bidrag til det helt specielle ved kunsten, at den giver det interesserede menneske en kunstneriske oplevelse.

En sådan oplevelse opnås efter lang tids interesseret opmærksomhed på kunsten, et særligt klarsyn opstår pludseligt. Det emotionelle sprog forstås anderledes og bedre end tidligere, og det løfter personen, formentlig sammenlignelig med en religiøs følelse.

Sådan kan kunsten være med til at give såvel kunstner som kunstoplever en slags mening med livet. Løfte en lille flig af svar på spørgsmål om tilværelsens absurditet.

© 2025 Alle rettigheder forbeholdes Peter Amhild