Min kammerat Lars stod helt stille, da han første gang så Sjælebillede ”Ulrich”.  Her var et billede af ondskaben selv. Lars betroede mig mange hypoteser om baggrunden for at se så fjendsk ud. Der var ikke grænser for, hvor grov Ulrich kunne være.

Lars har i følgende tekst givet Ulrich stemme:

ULRICH

Af Lars Søgaard-Jensen

Hold da kæft! Sikken en idiot!! Stå der og brokke sig over at jeg har travl! Det er sgu for åndssvagt! Men jeg HAR altså travlt. Frede, det pjok, sidder på ”Det Lille Sted” og venter på mig. Vi ska’ ha’ en øl, se champions league og sludre. Og så står den bitch og brokker sig! Jeg sagde sgu da undskyld, da jeg smøg mig ind i køen foran hende. Bitch!

Hun minder om min mor. Hun var fa’me os’ en bitch. Hende ku’ man ikke stole på. Eller jo det ku’ man – hun var sgu altid fuld. Ja eller os’ havde hun abstier. Jeg ved ikke hvad, der var værst. Når hun var fuld og lallede ”Min elskede dreng, mit pus” og straks efter stak mig et par flade for at spørge til aftensmaden, der selvfølgelig ikke var noget af den aften, eller når hun patetisk selvmedlidende rystede over hele kroppen, og ikke kunne noget som helst, før der var skaffet en karton vin.

Ja hun var sgu en bitch. Det var hendes egen skyld. Hun drak sig ihjel.

Æv – nu er der brok fra kællingen bag mig igen! Det er fa’me heller ikke til at holde ud. Et par flade eller sådan noget er, hvad hun trænger til. Men man er vel et ordentligt menneske!

Ups, nu hyler hun op. Jeg kom vist til at træde et skridt tilbage på hendes ømme tæer. Ømme tæer, ja det får man jo, når man går i for små sko! Det er hun selv ude om.

Endelig! Der kommer bussen. Det var da os’ på tide. Så gælder det om at komme med! Sikken en masen; men jeg nåede da heldigvis lige at komme med. Nu skal det blive godt med en øl og lidt champions league fodbold sammen med Frede. Han skal nok give i dag. Det plejer han.

Synd for bitchen, men hun var sgu selv ude om det.