Snart er vi ved vendepunktet, kære, og Jorden fortsætter ufortrødent sin rejse, hvorunder den lige så stille vipper til den anden side. 

     Den bliver aldrig træt; jeg kan derfor sige: bare det var mig. Med energi til at kredse og dreje og vippe som Jorden, behøvede jeg ingen søvn og ville altid være i gang med et herligt projekt, som i sig selv ville være så energigivende, at jeg slet ikke skulle tænke på, hvordan jeg nu kredser og drejer og vipper. 

Honningen ville smelte mellem mine fingre, men jeg giver den straks tilbage til bierne, som har brug for energien til at kredse og dreje og vippe. 

Men kongen over den sidste is, Snemand, vil ikke forlade sin plads. Han lader sig ikke inspirere af snurrige bevægelser, mærkelige danse og varme hænder. Nej, siger han, jeg bliver stående i selv den koldeste vinterstorm. Og jeg holder lige så længe som Jorden, den krukke, som kredser og drejer og vipper. 

Pas godt på dig selv, pige, som engang hældte honning i mit hår. Pas på vinteren og den kolde Snemand, for han vil stoppe dig, når du kredser og drejer og vipper.